Hurtig levering - Bestil inden 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)
Bestil inden kl. 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)
Vi er eksperter i forsendelsesemballage og gaveindpakning. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder på tværs af brancher med emballageløsninger af høj kvalitet. Vores sortiment består af alt inden for postforsendelse og gaveindpakning. Fra boblekuverter, postordreposer og postæsker til silkepapir, gavepapir, gavebånd og gavemærker. Alt er nøje udvalgt og produceres i den høje kvalitet, der får vores kunder til at komme igen og igen. Og det er ikke bare standardemballage. Produktudvikling er en af hjørnestenene i vores forretning. Vi elsker at nørde design, funktionalitet og bæredygtige løsninger. Mange af vores produkter er egne designs og fås kun hos Jakodan. Vi holder stædigt fast i vores kerneværdier om kvalitet, høj service og fokus på kundernes behov. Vi er hver dag i tæt i dialog med vores kunder og deler ud af vores ekspertise, så kunderne kan koncentrere sig om dét, de brænder for. Siden 2002 har vi inspireret, vejledt og forsynet tusindvis af virksomheder med emballageløsninger.
Stort sortiment - Mere end 1.300 varenumre
Mængderabat - Opnå rabat ved køb af større mængder
Hurtig levering - Få leveret på 1-2 arbejdsdage. Fragtfri ved 1.500 DKK
Faglig rådgivning - Grundig og gennemtænkt rådgivning - hver gang

Øje for de små
Vi ser det som vores vigtigste opgave at tilbyde emballage i høj kvalitet i store og små mængder til priser, hvor alle kan være med. Ægteparret Nina Jørgensen og Jakob Schmidt er indehavere af Jakodan. Da Jakob i 2002 grundlagde Jakodan A/S sammen med sin far, gav de små og mellemstore virksomheder et sted at gå hen, når de skal bruge emballage til forsendelse af varer. Dét problem, som Jakodan blev løsningen på, var nemlig, at der manglede et sted for "de små". Hos producenterne var det ofte sådan, at de ikke ville sælge i de små partier, som blev efterspurgt. Hvis de ville, blev ordren ofte tilskrevet gebyrer eller fragtomkostninger i et sådant omfang, at den samlede pris blev 3-4 gange så høj som prisen for selve produktet. Og sådan er det i øvrigt stadig.
"Vi har selv prøvet at være en lille virksomhed og have svært ved at komme ind hos de store.
Derfor ligger det os meget på sinde, at vi kan tilbyde mindre mængder i et prisniveau, hvor alle kan være med.
De små nystartede virksomheder vi får ind, bliver jo også store en dag."
Nina Jørgensen, indehaver.
Hos Jakodan er det fortsat muligt at købe i små mængder og til priser, hvor alle kan være med. Vi elsker at opleve iværksætterdrømme spire fra idé til forretning, der vokser sig til veletablerede virksomheder.
Vi tror på kvalitet og langvarige relationer
Vi tror på kvalitet og langvarige relationer - både når det gælder kunder og leverandører. Den første kunde, der handlede hos Jakodan er stadig kunde i dag! Dengang kørte Jakob selv varerne ud til kunderne i nærområdet i sin røde varevogn. Vi har i det hele taget mange tilbagevendende kunder, som vi har kunnet følge fra opstart til, hvor de er i dag. Leverandørerne kender vi også særdeles godt. De er nøje udvalgt og producerer i den gode kvalitet, som får Jakodans kunder til at komme igen og igen. Gavepapir er ikke bare gavepapir og postposer ikke bare postposer. Der er forskel i papirets tykkelse og på hvor brede svejsningerne er. Hos Jakodan føres kun produkter i god kvalitet - det vil eksempelvis sige i kraftige materialer og med brede svejsninger. Mange af vores produkter findes på markedet i billigere udgaver, men så er kvaliteten også derefter og dén går vi ikke på kompromis med.
Milepæle
2. juli 2002 | Vi fik vores momsnummer og i august flyttede vi ind i 300 kvm lejede lokaler i Smedegade i Kolding. Vi fik forhandling af Airpro boblekuverter, packfix, multiwell m.m. og startede kun med at sælge emballage til forsendelse i et meget lille udvalg.
Vil du læse spændende nyheder om emballage og tendenser indenfor gaveindpakning? Eller have gode råd til dine forsendelser? Så skal du tilmelde dig her - og du får super gode tilbud med i købet. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsmailen.