Bestil inden kl.12.00 - så sender vi samme dag
Hurtig levering - Bestil inden 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)
Bestil inden kl. 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)
Mus til de mindste
Siden 2017 har tusindvis af frivillige hæklet og strikket små trøstemus, som bringer trøst og glæde til de danske sygehuses mindste patienter. Det er både børn, som bliver indlagt og børn som blot skal have taget et røngentbillede eller en blodprøve. I Kolding er det Hanne Esbjerg, der er ambassadør og indsamler trøstemus fra de mange "musefabrikanter" i området. Hanne vasker og tørrer musene og pakker hver enkelt mus i en lynlåspose med visitkort i. Derefter kører hun op og afleverer dem på seks forskellige afdelinger på Kolding Sygehus. I år er der indtil nu udleveret 4248 mus alene på Kolding Sygehus. På landsplan er der i alt, siden 2017, blev udleveret mere end 510.000 trøstemus. Det har krævet meget tid og mange hænder - og dem er der. Faktisk har Facebookgruppen for de frivillige hos Trøstemus mere end 20.000 medlemmer. Dét er vi meget imponerede over og vi sagde også straks ja, da Hanne Esbjerg kontaktede os og bad os om at donere lynlåsposer.
Har du lyst til at hækle eller strikke trøstemus eller på anden vis bidrage til Trøstemus Danmark, kan du læse mere på troestemus.dk
Vil du læse spændende nyheder om emballage og tendenser indenfor gaveindpakning? Eller have gode råd til dine forsendelser? Så skal du tilmelde dig her - og du får super gode tilbud med i købet. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsmailen.