2-10-2019

Plastikposer med tryk

Der er mange ting at forholde sig til, når man skal have priser på plasticposer med tryk. Vi får ofte henvendelser fra kunder, som bare vil have pris på en ”almindelig” plasticpose. Her får du forklaringen på, hvilke faktorer der afgøre prisen på plastposer med tryk.
Plastikposer med tryk
Plastikposer med tryk | Hvor stor skal posen være?
For at lave prisen skal vi først og fremmest vide, hvor store poserne skal være. Den mest anvendte størrelse i tøjbutikker og lign. er 40 x 50 cm eller 38 x 45 cm, skal du på messe og uddele A4 kataloger bruges 25 x 32 cm oftest. Skal du primært pakke mindre varer kan du med fordel vælge poser som er mindre og ikke afgiftspligtige.

Plastikposer med tryk | Hvad vil poseafgift sige?
I Danmark skal vi betale afgift for plastikposer. Afgiften gælder kun poser som er større end 5 liter og har bæregreb/hank. I priserne på vores hjemmeside har vi inkluderet afgifterne i prisen, og det samme gør vi i tilbud, men på fakturaen fremgår afgiften som en linje for sig. Poseafgift betales pr. kilo, så det vil sige, at jo større og jo kraftigere posen er, jo mere vejer den og jo dyrere bliver afgiften. Du som kunde behøver ikke at spekulere mere over poseafgift, den klarer vi for dig.. Men det kan være værd at huske på, at jo større og tykkere posen er, jo tungere er den også, og dermed væsentligt dyrere, da afgiften indgår i prisen. Giver du dog kunden en bærepose med fra din butik, skal du lovpligtigt tage minimum 4 kr. for posen og det kan være med til at dække indkøbsprisen ind.
Jakodan
Jakodan
Plastikposer med tryk | Hvor kraftig skal posen være
Ud over størrelsen skal vi også vide, hvor kraftig posen skal være. Skal du kun sælge lette varer som f.eks. tøj behøver den ikke være så kraftig, men skal du have tunge ting som f.eks. vinflasker, skal den være kraftigere. Vi hjælper gerne med at finde den rigtige tykkelse til dit formål.

Prisen afhænger også af, hvilken type hank du ønsker. Man kan vælge blot at lave et udstanset hul i posen, man kan sætte en klar lap på indersiden af hanken (det som kaldes lapforstærkning) eller man kan lave dobbelt ombuk, dvs. at der er to lag plast i toppen af posen omkring hanken. Man kan også vælge en loop-hank, hvor hanken er to strimler som går ud fra posen.

Vi kan trykke forskellige farver plast, de mest brugte farver er hvid, sort og klar, men man kan også vælge mellem mange andre farver. Der er ikke så stor prisforskel efter farve, men der kan være forskel på hvordan vi kan trykke posen efter hvilken farve den har – f.eks. kan man kun trykke metalliske farver på sort plast, dvs. f.eks. sølv, guld eller kobber tryk.

Plastikposer med tryk | Hvor mange farver skal trykkes på posen
Antallet af trykfarver er det som har størst indflydelse på posens pris. Vi trykker i pantonefarver, dvs. man blander én farve af gangen (ligesom en maler ville gøre) og så fremstiller vi en kliche som, trykker farven på. En kliche er en slags stor trykplade/”stempel” som sidder i maskinen og trykker en farve på af gangen. Skal dit tryk være sort laver man én kliche – skal dit tryk være sort og rødt laver man to klicheer og trykker først den sorte, så den røde farve. Klicheerne skal man betale for første gang man køber poserne, men vi kan gemme dem, og bruge dem igen næste gang du bestiller.

Plastikposer med tryk | Hvor mange poser skal du købe
Det mindste antal bæreposer vi kan trykke er 5000 stk. Antallet skyldes at det er en større proces, vi skal først lave klicheer, så trykke plasten og der efter svejse poserne sammen. Hvis det er for stort antal for dig kan du med fordel kigge på vores standardposer i webshoppen – vi har plastikposer i mange farver og mange forskellige plastpose kvaliteter, du kan vælge mellem.

BÆREPOSER MED OG UDEN LOGOTRYK