Hurtig levering - Bestil inden 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)

28-10-2025

Drop Black Friday og styrk dit brand?!

Black Friday er for mange en travl og vigtig udsalgsdag, men ikke nødvendigvis for alle. Som lille eller mellemstor webshop kan det faktisk give rigtig god mening ikke at kaste sig ud i rabatkaosset. Hos Jakodan samarbejder vi hver dag med webshops, der ønsker at drive en sund forretning med fokus på kvalitet, bæredygtighed og god kundeservice året rundt. Her får du vores bedste råd til, hvornår det kan være helt rigtigt ikke at hoppe med på rabattrenden, og hvordan du alligevel kan bruge perioden til at styrke din forretning.

Stabile priser skaber tillid

Hvert år i november bliver butikker og webshops oversvømmet af store bannere, der råber BLACK FRIDAY SPAR OP TIL 70%! For mange virksomheder kan det virke som et must at deltage, men for nogle brands kan det faktisk være en strategisk fordel at lade være.

For brands i den højere prisklasse eller med unikke produkter kan stabile priser være en vigtig del af brandets identitet. Når kunderne ved, at dine varer aldrig kommer på udsalg, sender det et klart signal: Vores produkter har en værdi, der ikke skal måles i rabatter.

Når dine kunder ved at dine priser er fair og gennemsigtige, lærer de, at de ikke skal vente på rabatkoder for at købe. Det styrker loyaliteten og kan få dine kunder til at forbinde dit brand med kvalitet, eksklusivitet og varig værdi.
Når prisen er konstant bliver fokus flyttet fra hvad kan jeg spare til hvad får jeg for pengene?
Samtidig kan rabatpresset på Black Friday hurtigt udhule avancerne for små virksomheder. Når du vælger at stå over, bevarer du kontrollen over din indtjening og kan i stedet fokusere på hurtig levering, flot emballage og god service.

Udnyt Black Friday-trafikken.. uden at give rabat

Selvom du vælger ikke at holde udsalg, kan du stadig drage fordel af den øgede trafik. I ugerne omkring Black Friday besøger mange kunder webshops for at tjekke priser på deres favoritvarer. Hvis du har et attraktivt produkt, en velfungerende webshop og tydelig kommunikation om værdi, kvalitet eller bæredygtighed, kan besøget stadig ende med et køb. Brug lejligheden til at vise, hvorfor dine produkter er pengene værd.. ikke fordi de er billigst, men fordi de er bedst.


Bæredygtighed og bevidste valg

Der er en tydelig bevægelse mod mere bevidst forbrug og et ønske om bæredygtighed. Mange, især den yngre generation, vælger at købe færre, men bedre produkter, som holder længere og er produceret med omtanke. Det kan du bruge aktivt i din markedsføring. Fortæl åbent, hvordan du prioriterer kvalitet, bæredygtige materialer og ansvarlig forsendelse, og vis, at dit brand står for mere end hurtige køb og kortsigtede rabatter. Når du kommunikerer dine værdier tydeligt, tiltrækker du kunder, der deler dem og som gerne betaler prisen for produkter med mening


Udnyt Black Friday-trafikken.. uden at give rabat
Kasser til e-handel

Kasser til e-handel

Hurtige papkasser i høj kvalitet, med automatisk bund og selvklæbende lukning. Optimale til dine Black Friday ordrer.

Læs mere
Fragtposer til tøj

Fragtposer til tøj

Pak dit tøj i plast- eller papirsposer - det er nemt! Kom varen i posen og luk til med den selvklæbende strimmel.

Læs mere

5 tips til en travl Black Friday – også selvom du ikke holder udsalg

Black Friday skaber travlhed, uanset om du kører kampagner eller ej. Her får du fem gode råd til at holde styr på logistikken og give kunderne en god oplevelse. Du kan f.eks. sagtens bestille på forhånd hos os og få leveret på en senere dato efter ønske.

1. Få styr på leverandørerne
Aftal produktion og levering i god tid, så du undgår forsinkelser og udsolgte varer midt i højsæsonen.

2. Pak effektivt
Brug papkasser med automatbund og forsendelsesposer med selvklæbende lukning. Det sparer både tid og bøvl, når tempoet stiger.

3. Hav den rigtige emballage på lager
Sørg for at have emballage i flere størrelser klar ved pakkebordene, og fyld op med tape, termolabels og andet nødvendigt udstyr.

4. Pak forud hvor du kan
Har du varer med faste størrelser eller få varianter? Så kan det betale sig at pakke dem i forsendelsesæsker eller plakatrør på forhånd, så du kun skal sætte fragtlabel på.

5. Kommunikér tydeligt med kunderne
Informer om at leveringstider kan være påvirket af travlhed, men send track and trace så hurtigt som muligt. Det viser at du har styr på processen og tager kundernes oplevelse alvorligt.
5 tips til en travl Black Friday – også selvom du ikke holder udsalg

Skab værdi med emballagen

Når rabatterne er glemt, er det ofte emballagen og kundeoplevelsen, der huskes.
Små detaljer som en flot tape med logo, en personlig hilsen eller miljøvenlig emballage gør, at kunden får en positiv oplevelse og husker din webshop næste gang.

Du kan bruge emballagen som en del af din branding:
o Brug bæredygtige forsendelsesposer for at vise miljøansvar
o Vælg papkasser i den rigtige størrelse for at spare på fyld og fragt
o Gør indpakningen genkendelig, den er din stille reklame i postkassen
o En takkeseddel eller en pæn tape koster langt mindre end ti procent rabat, men giver ofte langt mere værdi.

Hos Jakodan hjælper vi hver dag webshops med at finde den rigtige emballage, der gør pakkeprocessen hurtigere, smartere og mere miljøvenlig. 

Vil du også gøre din webshop klar til højsæsonen? Se vores udvalg af hurtige og miljøvenlige emballageløsninger.

POPULÆRE PRODUKTER