Udvidelse af teamet
Vi startede året med at byde kunde nummer 80.248 velkommen hos Jakodan, og vi slutter med året af med kundenummer 90.010. Det vil sige, at 9762 nye virksomheder i år har valgt at handle hos os. Det er vi evigt taknemmelige for! En del af disse nye virksomheder er udenlandske kunder, hvor vi på det tyske marked er vokset med hele 59%. 2021 blev også året, hvor vi modtog ’Succesvirksomhed’s prisen for 3. år i streg og vi bibeholdte vores plads i blandt de 1000 virksomheder i Danmark, som har fremvist det sundeste regnskab, samtidigt med en høj vækst.
Råvaremangel & fragtproblemer
2021 bød desværre også på øgede råvarepriser. Der er stor mangel på særligt kraftpapir, som er det papir, man bruger til ydersiden af papkasserne, til at fremstille bæreposer m.m. Da vi i efteråret kunne se, at vores leverandører fik længere og længere leveringstider, besluttede vi at øge vores varelager, så vi i dag har 2,5 gange så høj værdi på vores lager, som vi havde året før. Der er stadig enkelte varenumre, vi oplever mangel på, men i det store og hele har det betydet, at vi har kunnet sikre den hurtige levering hele julen over – Og at vi er sikre på, at kunne levere varen hos dig til tiden! Transportbranchen er ligeledes hårdt ramt, men heldigvis kommer det os til gode nu, at vi hos Jakodan stort set får produceret alle vores varer i Europa, af miljømæssige hensyn – Og vi er derfor ikke afhængige af lange transporttider fra Østen.
Råvaremanglen har dog også betydet meget store prisstigninger over hele linjen og vi tror desværre ikke, at det helt er slut endnu. Vi håber, at det ændrer sig i slutningen af 2022 og når priserne falder igen, vil det naturligvis komme dig til gode!
Vi har SÅ mange spændende nyheder på programmet, som vi glæder os til at dele med dig!