Bestil inden kl. 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)

18-6-2018

Guide til valg af papkasse

Hos Jakodan.dk finder du et stort udvalg af standard papkasser. Papkasser er anvendelige til forsendelse af stort set alle varer og de giver dine varer god beskyttelse under transporten. Når du vælger papkasse er der forskellige ting, du skal tænke på og dem kan du læse om her.
Guide til valg af papkasse

Find en kasse, der kan passe

1. Kassen skal matche varens størrelse

2. Brug kassefyld efter behov

3. Størrelsen skal tilpasses fragtmandens krav

4. Tunge varer skal bruge ekstra stærke kasser


Skal kassen passe efter et bestemt mål? 

Hvis din vare er sikkert pakket i sig selv og ikke umiddelbart kan gå i stykker af at blive kastet rundt på fragtcentralen, skal du prøve at finde en kasse som passer bedst muligt i størrelsen, så du ikke får unødvendig spildplads og bliver nød til at fylde kassen ud.


Vi har gjort det nemt for dig at finde den rigtige størrelse. I kategorien Emballage under ”papkasser alle” har vi lavet en smart søgefunktion.


Start med at måle din vare og indtast her efter længde x bredde x højde og så sorterer webshoppen kasserne efter hvilken der kommer tættest på dine mål. Du kan også nøjes med at udfylde nogen af felterne, f.eks. kun længde og bredde.

SE VORES STORE UDVALG AF PAPKASSER

Skal der være plads til fyld i kassen?
Hvis du sender skrøbelige varer, som ikke kan tåle at blive rystet for meget eller at blive tabt fra stor højde, er det vigtigt, at du vælger en kasse som er lidt for stor og pakker fyld omkring varen. Fyldet kan f.eks. være flamingofyld, bobleplast eller lign. som virker stødabsorberende. Du skal huske, at uanset hvilken fragtmand du vælger, vil kassen altid bliver udsat for stød og slag under transporten. Fragtmændene kan tabe pakken og der kan være andre tunge kasser som lander oven på din pakke på transportbåndet.
Du kan læse mere om de forskellige typer fyld under blogindlægget ”Kassefyld: Kvalitet fra inderst til yderst”

Har din fragtmand specielle mål du skal tage højde for?
Hvis du sender pakken med postdanmark og har en erhvervsaftale, skal du tage højde for deres volumenberegning. Volumenberegning vil sige, at de ikke kun fastsætter pakkens pris efter hvor meget den vejer, men også efter volumenvægten. Volumenvægten findes ved at måle pakken udvendigt på de bredeste steder. Andre fragtmænd, f.eks. gls, fastsætter pakkens pris efter en maks. størrelse og det er derfor vigtigt at have for øje, når du vælger kassen, da en centimeter fra eller til kan betyde at forsendelsesprisen stiger.

Har du brug for en ekstra stærk kasse?
Hvis dine varer er meget tunge eller vægten ikke ligger jævnt fordelt i kassen, kan det være en god ide, at vælge en kasse fremstillet af dobbelt bølgepap – Dvs. en kasse som har et ekstra lag pap. Kasser af dobbelt pap bruges ofte til eksport og hvis du stabler mange tunge pakker oven på hinanden, f.eks. på en palle, er det vigtigt, at de kan holde til vægten. Under kategorien Emballage kan du vælge”Dobbeltpap” og her finde alle vores standard kasser fremstillet af dobbeltlags bølgepap.