Bestil inden kl.12.00 - så sender vi samme dag

Hurtig levering - Bestil inden 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)

8-6-2021

4 tips til forsendelse af plakater

Plakater skal sendes sikkert og forsvarligt og være beskyttet under forsendelsen, men hvordan gør man det? Og hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man sender plakater. Læs med her.

Tip 1 - Vælg firkantet emballage, hvis du vil undgå gebyr 

Rund, trekantet eller firkantet forsendelsesemballage til plakater? Det er mere end bare en smagssag. Du skal nemlig betale ekstra i forsendelse, hvis du vælger runde rør. Fragtfirmaer som GLS og PostNord tager et gebyr for ikke-systemkonforme pakker. Det er pakker, som kræver manuel håndtering f.eks. runde paprør, der ikke kan stables, der ligger og triller rundt på pakkebåndene og som scanneren derfor har svært ved at læse. Hvis du vil undgå at skulle betale dette gebyr, skal du enten vælge vores firkantede plakatkasser, vores quattropac paprør eller vores plakatæsker. Plakatkasserne lukkes med tape i enderne. Quattropac paprør har selvklæbende lukning i enderne og de lidt mere eksklusive plakatæsker foldes og lukkes uden brug af tape. Hvis du alligevel foretrækker runde rør, kan en alternativ løsning være at købe vores firkantede omslag og sætte dem uden på paprørene. Hos nogle fragtfirmaer er det nok til at undgå gebyret, men ikke alle. PostNord kræver f.eks. at pakker har 5-6 ubrudte flader og omslaget har kun fire. 

Forsendelse af plakater

Tip 2 - Test gummibånd
Mange vælger at sætte et gummibånd om plakaten, når den er blevet rullet sammen og skal pakkes. Men husk, at sikre dig, at gummibåndet ikke sidder for stramt om den rullede plakat, så det ikke ødelægger plakatens kanter. Hvis du vil bruge gummibånd om plakaterne, skal du også huske, at hvis modtageren skal returnere plakaten, er det ikke sikkert, at han/hun pakker lige så varsomt som dig - Og du kan risikere at få en plakat retur som har lidt mærker i kanten. Derfor skal du gøre op med dig selv, inden du beslutter hvordan plakaten skal pakkes, om plakatens kvalitet kan holde til gummibåndet og hvor vigtigt det er for dig, at den ikke får mærker. Du finder vores forskellige gummibånd under kontorartikler

Tip 3 - Beskyt din plakat med plakatfolie eller silkekardus
Vi anbefaler, at du pakker dine plakater ind i plakatfolie. Især hvis du sender dem i runde paprør. Når man har rullet plakaten sammen og putter den ind i et rundt paprør, ligger plakaten sig nemlig langs med siden hele vejen rundt i rørets kant. Nogle gange kan det derfor være svært for modtager at få plakaten ud af røret uden af beskadige den. 
Plakatfoliens klare, transparente overflade beskytter plakaten godt, samtidigt med, at man kan se plakaten igennem cellofanen. Plakatfolie fås i ruller med forskellig diameter. Du kan have rullen liggende ved dit pakkebord, og trække et stykke ud hver gang du skal pakke en plakat. Rul plakaten sammen, kom ind i enden af folien og klip af. Luk plakaten til med et stykke tape eller ved at komme folien ind i plakatens ender. Plakatfolie i 10 cm diameter passer til plakatæskerne - Shop plakatfolie her

I stedet for at bruge cellofan om plakaten, kan du lave samme nummer med silkekardus. Silkekardus er store stykker tyndt papir, som oftest bruges til at komme omkring blomsterbuketter. Rul plakaten sammen først og rul der efter ind i silkekardusen. Slut af med at komme silkekardusen ind i enderne af plakaten eller luk med et stykke tape.


Tip 4 - Imponér med plakatæsker, silkepapir og etiketter 
Skal det hele været lidt eksklusivt, så pak plakaterne i plakatæsker og brug silkepapir og etiketter. Rul plakaten sammen og kom et stykke silkepapir omkring i en farve, som passer til både plakat og æske. Silkepapiret fås i mere end 30 farver og er billigt. Luk silkepapiret omkring plakaten med en fin etiket, f.eks. en metallisk eller ensfarvet rund etiket eller en af vores flotte statement stickers. Plakatæskens modtager vil sætte pris på at du har gjort ekstra ud af forsendelsen. Silkepapir findes i mere end 40 varianter - Shop silkepapir her