2-8-2022
XMAS 22 | Santas workshop
Glæden ved en gave begynder ved indpakningen. Spred ægte julestemning med gavepapir med hyggelige julemotiver i rødt og hvidt. Klassiske julemotiver på rustikt genbrugspapir. Det er retro, traditionelt og trendy på én gang. For i 2022 er de bæredygtige valg og tilbagevenden til traditioner trådt helt i forgrunden.
XMAS 22 | Santas workshop

Et bæredygtigt signal
Gavepapir med røde og hvide julemotiver kan sagtens være både sødt og stilet. Og bæredygtigt tilmed. Se bare her. Det rustikke brune genbrugspapir med motiver bliver mere og mere populært, fordi det brune genbrugspapir tydeligt signalerer dets bæredygtige værdi.  

Hurtig indpakning
Hvordan får du dine gaver til at se ud af noget, uden at du behøver bruge lang tid på gaveindpakningen midt i juletravlhed og lange køer? Brug to forskellige gavepapirer på den samme pakke. Klip strimler af det ene gavepapir og hav dem liggende klar. Brug det andet gavepapir, når du skal pakke gaven ind. Når du har gjort det, kan du lynhurtigt folde en strimmel gavepapir ovenpå. Afslut med blot at vikle et bånd en enkelt eller to gange på samme led om pakken. VOILA!

Jakodan
Jakodan
Jakodan
Jakodan

Vidste du, at ...

Indtil 1930'erne var julemanden afbilledet på forskellige måder - fra en lille elveragtig mand til en stor buttet mand iklædt alt fra blå, rød, lilla og grøn. Julemanden, som vi kender ham i dag, er tegnet af Haddon Sundblom. Han blev i 1931 ansat til at tegne Coca Colas egen julemand til en kampagne, der skulle ændre amerikanske forbrugeres opfattelse af, at Coca Cola kun var en sommerdrik. Allerede i 1863 havde tegneren Thomas Nast afbilledet julemanden som en stor buttet mand med et stort hvidt skæg iklædt rødt og hvidt, til en række forskellige magasiner. Det var dog Haddon Sundblom og Coca Cola, der fik cementeret opfattelsen af, hvordan julemanden ser ud.