Hurtig levering - Bestil inden 12.00, så sender vi samme dag (man-fre)

31-7-2025

Pakkemål DAO

Hvordan sender man pakker med DAO? DAO har fået nye pakkemål og det betyder, at du nu kan sende større pakker end tidligere. Hos Jakodan har vi mange kasser og andre emballager som passer godt til forsendelse med DAO. Du får her en forklaring på, hvilke størrelser emballage, du kan sende med DAO, hvordan du beregner størrelsen samt links til forskellig emballage som passer til forsendelse med DAO.
Pakkemål DAO

Her kan du se DAO's pakkemål & de maksimale mål til DAO pakker

DAO tilbyder to forskellige muligheder for levering af pakker, enten daoHOME hvor de leverer pakken på modtagerens adresse, eller daoSHOP hvor pakken leveres til en pakkeshop, som modtageren selv skal afhente i.


Hvordan afleverer jeg min pakke til DAO
Du kan downloade DAOs app, hvis du vil have et overblik over hvor den nærmeste pakkeshop er, købe fragtlabels og mm. Her kan du få en 9-cifret kode, som du blot skriver uden på pakken. Her efter afleverer du pakken i den pakkeshop du foretrækker. 

I DAOs app kan du vælge at bestille daoPICKUP. Det betyder at de afhenter pakken eller brevet på din adresse. Du finder et link til bestilling her; https://pakke.dao.as/nyPakke


DaoHome er pakker med omdeling

At pakkerne omdeles vil sige, at de køres ud til kundens private adresse.

Max. pakkestørrelse for DAOpickup & DAO hjemmelevering

Maks. vægt: 5 kg.

Maks. længde: 55 cm.

Maks. omkreds + længde: 120 cm.

Vær opmærksom på, at pakker som sendes med DAO min. skal måle 10 x 15 x 1 cm.
Det svarer til en lille postæske str. 10 eller en kuvert, hvis blot den er mindst A6 størrelse.


DAO Shop er pakker til pakkeshop

Hvis du vælger at sende med DAO Shop betyder det, at kunden skal afhente pakken i en DAO pakkeshop. Pakkeshopsne er typisk kiosker, tankstationer og supermarkeder, som har lavet aftale med DAO om, at pakkerne må afhentes hos dem.

Max. Pakkestørrelse i DAO pakkeshop (både max. For indlevering og for afhentning)

Maks. vægt: 15 kg.

Maks. længde: 80 cm.

Maks. omkreds + længde: 240 cm.


Sådan beregner du om emballagen passer til DAOs mål

Maks. Vægt: Vej pakken.
Tjek om den holder sig under 5 kg for hjemmelevering/15 kg for DAOpakkeshop

Maks. Længde: Mål den længste side af din pakke.
Den må højest være 55 cm for hjemmelevering / 80 cm for pakkeshop

Maks. Omkreds + længde:
Find omkredsen ved at måle bredde og højde
Læg tallene sammen og gange med 2
+ mål den længste side.

Resultatet må maks. Være 120 for hjemmelevering og 240 for levering i pakkeshop.


Eksempel:
Din kasse måler 30 cm på den længste side, 20 cm i bredden og er 10 cm høj.
20 + 10 = 30 cm x 2 = 60 cm + 30 cm lang = 90 cm i alt

Sådan beregner du om emballagen passer til DAOs mål

FIND EN KASSE, DER PASSER TIL DIN PAKKE

Find en kasse som passer til DAO's nye pakkemål
Klik på "emballage" i menuen til venstre, og herefter på under menupunktet "Papkasser (se alle)". Så får du vist alle de papkasser, vi har på lager hos Jakodan. Her kan du sortere dig frem til emballage der passer til Dao's mål. Vælg mellem "DAO omdeling" eller "DAO pakkeshop" under rubrikken DAO, alt efter om du ønsker at finde emballage som passer til omdeling der sendes direkte til hjemmet eller firmaet - eller emballage til pakkeshop.

 
Emballage til DAO's maks. mål
Når du vælger emballage til at sende pakker med DAO, behøver det ikke at være papkasser. Det kan også være fragtposer. Det vigtige er blot, at de overholder målene. Alle Jakodans postæsker kan sendes som pakker med DAO, både de sorte, brune og farvede postæsker, dog kan postæske str. 80 kun sendes til shop levering. Du kan finde alle postæsker her. Hvis du er på udkig efter almindelige papkasser til fornuftig pris, så kan du se vores udvalg her. Skal du sende tøj, kan du med fordel vælge en pose som emballage - Se udvalget af postordreposer her.