Kundeservice ring til os på 75 54 14 37

Total 0,00 DKK
Fragt: 49,00 DKK

0

Fashion against cancer: Mode i den gode sags tjeneste

10-04-2017 07:08

Fashion against cancer: Mode i den gode sags tjeneste

Seks markedsføringsstuderende fra Aarhus arrangerede i oktober et suverænt modeshow til fordel for Børnecancerfonden med sponsorstøtte fra bl.a. Jakodan.

 

Fashion against cancer var titlen på det succesfulde modeshow arrangeret på baggrund af en projektopgave, der fra start have som mål, at det skulle være et ambitiøst og vedkommende projekt. Og det blev det. Der blev samlet 32.391,50 kr. ind til fordel for Børnecancerfonden, og publikum fik en uforglemmelig aften.

 

 

Topdesignere og hårdt arbejde

Med modeller klædt på i efterårets trends fra populære mærker som Ralph Lauren, Hugo Boss, Forrest & Bob, Malene Birger, Topshop samt en masse andre var det et show af høj designkvalitet, der løb af stablen d. 24. oktober på Centralværkstedet i Aarhus. Nina Andersen, en af arrangørerne siger om arrangementet:

”Det var en kæmpe oplevelse, som overgik vores vildeste fantasi. Det gav en helt suveræn tro på egne evner, og personligt har jeg lært at "the sky is the limit," hvis jeg knokler for det. Vi har arbejdet med det her på alle mulige og umulige tider af døgnet, og det er normalt noget, man bruger mange, mange måneder på at planlægge. Men da vi så resultatet, var det al stressen værd.” 

 

Stor tillid og positiv respons

De studerende har oplevet en enorm positiv opbakning, tillid og respons fra alle sider til deres projekt. Jakodan støttede med poser til de goodiebags, der blev uddelt samt poser til præmier.

Jakodan har været meget samarbejdsvillige. Da det viste sig, at de poser, de oprindelig havde leveret ikke var store nok, sendte de bare en ny omgang og sagde, at vi måtte beholde de gamle til præmier. De ville også ha' trykt vores logo på poserne, men eftersom vi kun havde nogle uger, var dette ikke en mulighed. Det er vigtigt, at man har nogle sponsorer, der godhjertet vil støtte sagen og ikke blot udnytte reklamemuligheden. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gerne vil samarbejde med dem,” fortæller Nina Andersen.

Mange af de virksomheder, som støttede eventet har givet udtryk for, at de gerne vil støtte igen, og de studerende overvejer da også kraftigt om modeshowet skal være en tilbagevendende begivenhed.

“Med så mange nye kontakter i bagagen kunne det være sjovt at gøre igen. Vi har også skabt os et brand, der vil lokke en masse til næste år,” siger Nina Andersen.

 

Du kan se mere fra eventet her: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=uLU1JKzFDJA eller på Facebook-siden: http://www.facebook.com/FashionAgainstCancerAarhus

 

OM COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.