Hvad er cellofan?
Da cellofanen blev opfundet, blev det fremstillet af cellulose. Cellulose er et organisk stof, som findes i forskellige planters cellevægge, f.eks. i træ og bomuld. Vi bruger det blandt andet i fremstillingen af papir. Det vil med andre ord sige, at ’ægte’ cellofan fremstilles af et organisk materiale, hvilket er bedre for miljøet end plast, som udvindes fra olie. Men hvorfor er det så vi mener, at cellofan af plast er et bedre valg?
Nedbrydningstid | Hvad sker der med cellofan, som smides i naturen
Cellulose er biologisk nedbrydelig, men kun når den kommer i kontakt med de rette enzymer, som findes i nogle planter samt nogle dyrs fordøjelsessystemer.
Det vil sige, at bliver posen smidt i naturen, så vil den nedbrydes, når den kommer i kontakt med noget, som indeholder disse enzymer, men det kan tage alt fra 10 dage til flere måneder, før den er helt nedbrudt.
Spiser f.eks. en ko posen, sker der ikke noget med koen, da den også spiser andre ting som indeholder disse enzymer – Men der er mange andre dyr, som posen vil være skadelig for.
Cellofanposer af plast tager meget længere tid at nedbrydes i naturen, det kan tage årevis – Og derfor skal disse naturligvis heller ikke smides i naturen!
Man skal med andre ord, bare slet ikke smide cellofanposer i naturen, men komme den i skraldespanden! – Uanset om den er nedbrydelig eller ej. Heldigvis er vi i Danmark rigtigt gode til at komme affald i skraldespanden, sammenlignet med andre lande.