06:25 1-3-2020
Biologisk nedbrydelige poser | Derfor har vi dem IKKE
Biologiske nedbrydelige poser får meget omtale i øjeblikket, da hele verden har fokus på miljøet og hvordan vi behandler vores jord. Men er bionedbrydelige bæreposer det mest bæredygtige valg? Når du som butik undersøger markedet for bæredygtige bæreposer, er det vigtigt at have alle faktorer for øje og at skelne fakta fra fup.
Jakodan
Hvad er forskellen på biologisk nedbrydelige poser og bioposer?
Biologisk nedbrydelige poser er fremstillet af helt almindelig plastic, hvor der er tilsat et additiv som gør, at posen kan nedbrydes under de rette forhold. Bioposer er der imod bæreposer, som er fremstillet af et biologisk materiale, f.eks. bæreposer af sukkerrør. En biopose er altså ikke automatisk det samme som en biologisk nedbrydelig pose – med mindre der tilsættes et additiv.

Hvornår er biologisk nedbrydelige poser nedbrydelige?
For at gøre en majspose nedbrydelig tilsætter man, kort sagt, et additiv til plasten. Man sørger for, at majsposen kun kan nedbrydes under de helt rigtige forhold - Det dur jo ikke, hvis poserne går i stykker, imens dine kunder går rundt med den på armen. Et tilpas miks af varme og fugt sætter nedbrydnings processen i gang og posen bliver ikke nedbrudt uden videre, der skal de helt rigtige forhold til. Du må altså under ingen omstændigheder smide en nedbrydelig hundelort-pose i naturen, ligesom du heller ikke må nedgrave bioposer i din have eller kompostbunke.

GENBRUGSPOSER

Hvor giver biologisk nedbrydelige poser mening?
I Danmark har vi nogle fantastiske forbrændingsanlæg sammenlignet med mange andre lande. Når en plastpose bliver afbrændt ved meget høje grader, udleder den ikke nogen giftige dampe. Der skal dog den helt rigtige temperatur til – så du må ikke brænde dine plastposer i din brændeovn derhjemme.
I mange lande har man ikke lige så effektive forbrændingsanlæg. Yderligere skal man i mange ulande betale for at komme af med sit affald… Og er man mindre bemidlet vælger mange derfor, at smide affaldet i naturen, f.eks. i floder og i havet. I disse lande, hvor man ved, at mange poser havner i naturen, giver det virkeligt god mening, at anvende biologisk nedbrydelige poser. Nedbrydningen tager stadig tid og der er risiko for, at dyr spiser plasten – Så det er vigtigt at understrege, at plastic smidt i naturen aldrig er godt!

Hvad sker der med biologiske poser, som ikke komposteres korrekt efter brug?
Hvis posen kommer på forbrændingsanlægget med almindeligt affald og bliver forbrændt, ligesom andre plast bæreposer, så sker der helt det samme med begge typer. De bliver til kuldioxid og vand. Den ene type er altså ikke bedre for miljøet end den anden, ved forbrænding.

Hvis en biologisk nedbrydelig pose sorteres fra med andet plast som skal genanvendes, kan den ødelægge alt det andet plast, så det ikke længere kan genbruges. Så hvis den biologiske nedbrydelige plastpose sorteres forkert, og havner i den forkerte container på genbrugsstationen, kan de biologiske nedbrydelige poser risikere at skade mere end de gavner. 

Bioposer | Det bedste alternativ
Bioposer er fremstillet på en base af organiske materiale, med andre ord er det lavet af planter, f.eks. sukkerrør, fremfor udelukkende at være baseret på olie og gas. Sukkerrør vokser enormt hurtigt og er derfor en fornybar og bæredygtig ressource. Sukkerrørsplast er også CO2 neutral, da det de optager CO2, imens sukkerrørene vokser. Ikke mindst kan plasticposer af sukkerrør genanvendes som blød plast, og blive til nye bæreposer. Læs mere om Sukkerrørsposer – Alternativet til biologisk nedbrydelige poser – Klik her
Jakodan
Jakodan
Jakodan